in the PONS Dictionary
adventor <ōris> m (advenio) vor- u. nachkl.
- adventor
-
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Nominative | adventor | adventorēs |
| Genitive | adventōris | adventorum |
| Dative | adventorī | adventoribus |
| Accusative | adventorem | adventorēs |
| Ablative | adventore | adventoribus |
No example sentences available
Try using a different entry.