in the PONS Dictionary
clāmātor <ōris> m (clamo)
- clamator
- Schreier, bes. v. schlechtem Redner
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Nominative | clāmātor | clāmātorēs |
| Genitive | clāmātōris | clāmātorum |
| Dative | clāmātorī | clāmātoribus |
| Accusative | clāmātorem | clāmātorēs |
| Ablative | clāmātore | clāmātoribus |