in the PONS Dictionary
dē-verberō <verberāre> Ter.
| dēverberō |
|---|
| dēverberās |
| dēverberat |
| dēverberāmus |
| dēverberātis |
| dēverberant |
| dēverberem |
|---|
| dēverberēs |
| dēverberet |
| dēverberēmus |
| dēverberētis |
| dēverberent |
| dēverberābam |
|---|
| dēverberābās |
| dēverberābat |
| dēverberābāmus |
| dēverberābātis |
| dēverberābant |
| dēverberārem |
|---|
| dēverberārēs |
| dēverberāret |
| dēverberārēmus |
| dēverberārētis |
| dēverberārent |
No example sentences available
Try using a different entry.